Blog

Skift til HTTPS

Vi har udvidet vores hostingplatform, så vi kan tilbyde HTTPS og SSL-support til dem, der ønsker det (grøn hængelås når man browser din hjemmeside).

https

Du har måske allerede lagt mærke til, at Google Chrome og Firefox er begyndt at markere nogle websider som “ikke sikker”. Det gør Google, når der findes mindst et password felt, som er “usikkert”, hvilket Google vurderer feltet som, med mindre hele websiden bliver leveret gennem en sikker forbindelse.

ssl-certifikat

Har du en hjemmeside med webshop, eller indsamler du anden form for data, vil du helt sikkert blive “tagget” af Google som “ikke sikker”. Det giver et dårligt signal til dine kunder, og det vil på sigt sandsynligvis også skade dine Google placeringer.

Alle almindelige WordPress hjemmesider bliver desværre også markeret som usikre, fordi der findes en admin login-side på WordPress installationer.

Hvad er HTTPS og SSL?

HyperText Transfer Protocol Secure (HTTPS) er en internetstandard, som understøtter en sikker kommunikation mellem din browser og webserverne. For at få HTTPS på hjemmesiden kræver det, at der tilkøbes et SSL-certifikat for din webside.

Ved at skifte til HTTPS…

  • bliver forbindelsen til din webside krypteret
  • styrker du din SEO synlighed (ingen garanti)
  • undgår du Google Shopping og Facebook feeds bliver afvist
  • undgår du advarsler i Google Chrome om, at din webside er usikker

Der er langt flere fordele end ulemper ved at skifte til HTTPS, men der er nogle ting, du skal være opmærksom på ved et skifte. 

Hvis du ønsker at skifte til HTTPS har vi to forskellige muligheder:

  1. Vi sørger for, at du får et certifikat fra Let’s Encrypt. Certifikatet er gratis, og vi sørger for hjemmesiden bliver skiftet til https, og at det automatisk bliver fornyet ifølge Let’s Encrypts udløbsdato.
    Pris 299 kr. ekskl. moms pr. år pr. domæne.

  2. Du leverer dit eget certifikat. Vi sørger for, at din hjemmeside bliver skiftet til https, og vi opdaterer hvert år med nyt certifikat (leveret af dig).
    Pris 349 kr. ekskl. moms pr. år pr. domæne.

Hvad er inkluderet?

  • Vi opretter dit certifikat i vores systemer (enten “Let’s encrypt” eller dit eget) og sørger for 301 redirects for alle undersider (fra http://domæne.dk/produkter til https://domæne.dk/produkter).
  • Vi konfigurerer din WordPress, så du kan få mest ud af vores hosting platform – og stadig bruge SSL.
  • Til dem der vælger Let’s Encrypt – så sørger vi for, at certifikatet automatisk bliver fornyet. Kommer du med dit eget certifikat, skal du selv sørge for fornyelsen og indsende certifikatet til os min. 7 dage før udløbsdato.
    Crawl af siden før og efter SSL som ekstra tjek.

Der er en række ting, der skal gøres inden og efter du skifter til https.

  • Der skal oprettes Search Console konto til HTTPS versionen af din webside, og nyt Sitemap skal indsendes til Google fra den “nye adresse”. Det er meget vigtigt ift SEO!
  • Har du brugt “disavow feature” – så skal du indsende nye filer under HTTPS konto. (Har du ikke brugt disavow funktionen, så ignorer dette step).
  • I Google Analytics / Tag Manager skal du opdatere din default URL (angivelse af med/uden www), så alt fortsat måles uden problemer. Det er vigtigt!
  • Alle URL’er i dine betalte kampagner, nyhedsbreve, m.m. skal opdateres.
  • Tjek, at du ikke har indlejrede elementer på din webside fra 3. parts websider eller services uden https. Browsere tillader ikke “blandet indhold”, så det skal du også være opmærksom på bliver gjort rigtigt.
  • Bruger du “Social widgets” med optælling, så skal de også opdateres. Ikke alle sociale medier supporterer det, og det vil muligvis kræve en ekstra indsats – men hvis det er vigtigt for dig, så husk det.
  • Bruger du “Redirection” pluginet? Så tjek om dine URL’er og redirects er oprettet i databasen uden protokol og domæne (hvis du har brugt fulde URL’er, så husk at opdatere dem – eller fjern domæne/protokol hvis muligt). Det er meget vigtigt – særligt hvis du har været gennem konsolidering af URL’er eller fik ny webside hvor 301 redirects blev oprettet. Forkerte redirects vil have en negativ indflydelse på din SEO.

Hvis disse punkter går udover hvad du kan eller har lyst til at klare selv, så står vi klar til at hjælpe. Prisen er 1.050 kr. pr time ekskl. moms pr. påbegyndt time.

Hvis du i forvejen har et klippekort hos byHerskind eller sysCore, så kan vi udføre det som en klippekortopgave.

Afhængig af din websides kompleksitet, så vil det typisk tage mellem 0,5-1,5 time pr. hjemmeside. Med forbehold for at det kan tage lidt længere tid, hvis din webside er meget omfattende.

Tænker du … “Jeg vil gerne skifte til HTTPS!”

Så skriv en mail til os på info@effipress.com, så kan vi planlægge dit skifte (kræver at du i forvejen er hostet hos Effipress). Fortæl også, om du vil bruge Let’s Encrypt gratis certifikater, eller sende os dit eget. 

Hvis du vil gerne have ekstra assistance fra vores side i forbindelse med skiftet, så sig til i hvilken omfang vi kan være behjælpelige. Så vender vi tilbage med en tidsplan for implementation hurtigst muligt.

Skriv en besked

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *